Om MPI
Hvem kender ikke behovet for at have en leder som er visionær, men kan holde begge ben på jorden.
Der findes mange ledelsesmæssige paradokser som er med til, at gøre ledelsesopgaven og kravet til lederen mere og mere kompleks.
De ledelsesmæssige paradokser udspringer i virkeligheden fra organisationens opgavemæssige paradokser. Som organisation skal man både kunne udvikle sig, men også skabe en vis stabilitet. Mange organisationer arbejder i stigende konkurrence, men forventes samtidig, at kunne samarbejde med andre organisationer, offentlig myndigheder og i flere tilfælde enddog med konkurrenterne.
MPI er et testværktøj til at teste din personlige lederadfærd. MPI sætter fokus på paradokserne, og udpeger de områder hvor du som leder kan have øget eller mindre fokus for at balancere mellem de mange paradoksale ledelses-opgaver.
- MPI er en metode til at teste og afspejle dit aktuelle fokus på ledelse.
- MPI bygger på kendte teorier omkring paradoksledelse og sætter fokus på paradokser som den gode leder skal kunne arbejde med.
- MPI sætter ord på, hvilken type af ledelse, der matcher organisationens behov og forholder sig kritisk til den personlige lederprofil og behovet i jobbet.
- MPI betragter ikke alle profiler som lige passende, men udpeger steder, hvor du kan fokusere mere eller mindre hvis du vil matche ledelsesbehovet.
- MPI giver mulighed for en personlig egentest, en 360 graders test, f.eks. fra dine medarbejdere eller kollegaer, samt en Match test hvor krav i jobbet testes ift. din personlige profil.
- MPI er foruden en test af dit ledelsesfokus, en metode til at arbejde struktureret med din lederadfærd. MPI giver mulighed for at udvikle lederadfærden til fordel for organisationen.
- MPI kan med fordel anvendes i hele ledergrupper som opstart af fælles lederuddannelse.
- MPI giver et fælles ledelsessprog imellem de involverede ledere.
De tre indikatorer
MPI testen foretages i 3 niveauer:
- En Selvindikator hvor man som leder scorer sin egen lederadfærd
- En Gruppeindikator hvor f.eks. en gruppe af medarbejdere eller kollegaer scorer din lederadfærd som en samlet gruppe
- En Matchindikator hvor ledelsen scorer behovet i netop dit job – resultatet sammenholdes med en eller flere selvindikatorer. Denne indikator kan med fordel anvendes i forbindelse med nyansættelser.
Selvindikator
Anvendes til at vurdere egne styrker og svagheder i den personlige lederadfærd.
Afspejler egen vurdering af det personlige lederskab
Gruppeindikator
Anvendes til at vurdere omverdenens opfattelse af lederadfærden hos lederen.
Afspejler andres vurdering af det personlige lederskab.
Matchindikator
Anvendes til at vurdere behovet i lederadfærd i det konkrete job
Afspejler ledelsens forventninger til det personlige lederskab
Slutresultatet af hver enkelt indikator kaldes en Score – Selvscore, Gruppescore og Matchscore. Resultaterne består af en grafisk illustration samt en koncentreret rapport som beskriver netop din lederadfærd. Ligeledes inkluderes en række anbefalinger til hvorledes der kan arbejdes med lederadfærden – afhængig af de forskelle som opstår mellem egen opfattelse, gruppens opfattelse eller ledelsens opfattelse af behovet i dit job.
De enkelte resultater kan med fordel kombineres, og giver et solidt indblik i det personlige lederskab samt det konkrete behov i din organisation.